In English 9T4ezAALc

PROJECT HOPE                                

 

2 - 9 Måneders gratis genoptræning.

 

"Det har hele tiden været mit mål at bevise,

at der er håb for alle dem der er opgivet af lægerne."

- Gustav Grundsoe

OBS: Jeg tager løbende nye deltagere ind, så ansøg endelig nedenfor!

Hvad:
Jeg har i mange år gået med en drøm om at tage 2-4 STO patienter (Piskesmæld / Hjernerystelse / Fibromyalgi) under vingerne i 2-9 måneder og  vise offentligheden hvor langt man kan nå med mine metoder hvis man sætter målrettet ind. Jeg kalder dette initiativ for Project Hope. Projektet er nu finansieret og tiden er derfor kommet til gøre denne drøm til virkelighed. Den sidste brik, der mangler er DIG!

bali-temple

Hvor:
Det ligger ikke helt fast endnu, men det kan blive forskellige steder i asien (Bali/Thailand), i Europa, USA eller Sydamerika. Det kan være ét sted, eller flere steder og afhænger i sidste ende af hvor deltagerne kommer fra. Asien er at foretrække da leveomkostningerne er lave, klimaet er varmt og kulturen indbyder til afstresning og meditation.

Hvornår:
Så snart jeg har fundet de 2-4 deltagere begynder vi planlægningen. Jeg håber på, at vi kan starte i starten af 2017.

Mål:
Målet er en markant målbar reduktion af dine symptomer. Vi går så ledes efter minimum en 50% reduktion, men gerne en 100% reduktion, altså en fuld helbredelse. Det mål vi beslutter os for, afhænger af hvor hårdt ramt du er og hvor meget tid du kan afsætte til projektet. Det er klart, at vi kan være mere ambitiøse, hvis du er indstillet på at afsætte 6 måneder end 3 måneder. 

Hvorfor gør jeg det?
Jeg har selv prøvet det, jeg har haft alle symptomerne, smerterne og lange nætter med søvnløshed. Jeg ved hvor forfærdeligt det føles, hvor fortabt du er og hvor lidt lægerne tror på dig når du fortæller dem hvordan du har det og ofte prøver afskrive det som noget psykisk. Jeg var heldig at blive rask og ser det nu som min livs-mission at sikre at så mange mennesker som muligt bliver raske. Ingen bør leve på denne måde hvis det kan undgåes. Du kan læse hele min historie HER.

Længde:
Varigheden vil variere per deltager med alt fra 2 - 9 måneder og kommer dels an på hvor hårdt ramt du er og det mål vi sætter os. Dertil tager vi hensyn til din øvrige situation så som familie etc. Hvis du er meget hårdt ramt, skal vi alt andet lige bruge længere tid på at få dig helt rask end hvis du ikke er så hårdt ramt. Hvis du har familie og/eller andre forpligtelser og din helbredelse tager længere tid, vil vi også bryde forløbet op i flere omgange. Jeg forstiller mig, at man højst er af sted 2 måneder af gangen, men hvis du er indstillet på det kan det sagtens være længere.

 

view2

Symptomer i fokus:
Vi vil have fokus på symptomer i hovedet og overkroppen: Hovedpine, smerter i nakken, skuldrene, kæben, tænderne, øjnene, armene, ryggen og brystet. Ligeledes vil vi fokusere på træthed, koncentrationsbesvær, tinnitus, lysoverfølsomhed, lysoverfølsomhed, svimmelhed, kvalme og stress.

6a6b7a2a_original

Gratis Workshop: Det er vigtigt, at du ved hvad du går ind til. Derfor vil du få mulighed for at deltage i en gratis workshop inden vi for alvor går i gang. Hvis ikke du har mulighed for at deltage i en workshop, vil vi betragte de første 2 uger som en prøve periode.

 

Dagligdagen:
Man vil max være 2 deltagere afsted ad gangen. Det sikrer at der er maksimalt ro. Men da alle har sociale behov, vil vi typisk ikke bo langt fra f.eks. et yoga center og andre muligheder for at møde andre. F.eks. er Ubud på Bali et mekka for Yoga elskere. Der er ingen sociale forventninger til dig og når vi ikke masserer er det fuldt ud forståeligt hvis du gerne bare vil være dig selv inde på dit værelse.

Imellem massage-sessionerne har du fri i ca. 2,5 time, som du kan bruge som du vil: Du kan slappe af på dit værelse, gå en tur, dyrke yoga eller hvad du nu har lyst til. Dertil har du helt fri i weekenderne og kan dem på at tage på udflugt til strandene, besøge de nærliggende øer, eller bare slappe af tilbage i huset.

Du vil blive indlogeret på dit ejet private værelse og der vil typisk være en kok ansat, så du skal ikke bekymre dig om at lave mad. Der bliver ligeledes gjort rent for dig, så det skal du heller ikke bekymre dig om.

Hver fjerde weekend holder man 4 dages fri. Man er velkommen til at blive i huset, men man kan også bruge tiden på at tage på en længere tur til én af de nærliggende øer.

Program:
Der er kun program i hverdagene - og vi vil følge det samme program hver dag:
08.00 : Meditation
09.00 : Massage
13.00 : Massage
17.00 : Massage
20.00 : Meditation
21.00 : Massage

meditation

Forventninger til dig:
- Du skal være indstillet på, at der ikke er tale om ferie, men et målrettet rekreationsophold der skal bringe dig tilbage til livet.
- Du er indstillet på, at følge programmet, som består af 4 gange daglig massage samt meditation.
- Du er indstillet på at deltage i  interviews både af mig og af journalister, både før og efter forløbet.
- Du er indstillet på at lade udviklingen i dine symptomer blive offentliggjort.
- Du skal være indstillet på at deltage i så mange aktiviteter som muligt og forsøge ikke at have mere end 10% fravær.

Fremtidsudsigter: Når du kommer hjem fra opholdet er det ikke meningen at du skal blive ved med at massere. Ideen er altså at afsætte nogen måneder hvor du fokuserer 100% på at blive rask, blive kvit med dine smerter og stess. Og så kan du udleve alle dine drømme bagefter.

Hvad koster det? Jeg financierer selv projektet og det er derfor gratis for dig. Det er således inklusiv kost+logi samt vejledt massage/meditation. Du skal dog selv betale rejseomkostninger samt evt. visum.

Kan du garantere at jeg bliver rask?
Nej, der er ingen garantier men jeg ville ikke bruge en masse penge og tid på at tage deltagere med til Thailand/Bali, hvis ikke jeg troede fuldt og fast på det. Hvis jeg vælger at bruge tid på dig, er det fordi jeg er helt overbevist om at vi kan nå det mål vi sætter os før vi går i gang. Vi skal selvfølgelig mødes og tale sammen før vi beslutter os for at få en bedre forståelse for hinanden.

Hvem kan ansøge?
Alle som mener at de lider af STO (Stress Tension Overload), dvs. at deres symptomer kommer fra muskelspændinger og stress kan ansøge. Du vil typisk have en diagnose som Piskesmæld, Hjernerystelse eller Fibromyalgi. Hvis du ikke ved hvad STO er, så se denne VIDEO. De 3 deltagere vil blive valgt, når jeg har modtaget henvendelser fra 15 personer.

Ansøgning: Lad mig vide, at du er interesseret på [email protected] eller udfyld kontaktformen til højre. Det er ikke nødvendigt med en lang ansøgning, jeg skal bare vide at du er interesseret, så én sætning er nok - så tager vi en snak herefter.

Dine Bekymringer: Lad mig også vide hvis du syntes dette lyder fantastisk, men ikke kan deltage og hvorfor? Er du bange for programmet? Er du bange for om det bliver for hårdt? Så sig til! Alle dele af opholdet kan ændres afhængig af din situation. Har du familie? Jamen måske kan vi tage dem med! Sidder du med en fast husleje? Jamen måske kan vi hjælpe med at fremleje dit hus! Problemer med kommunen? Sig til, sig til, sig til 🙂

Derfor, hvis du har en diagnose så som piskesmæld, hjernerystelse eller fibromyalgi og måske selv har eksperimenteret med selv-massage så vil jeg gerne høre fra dig. Jeg er også interesseret i at høre fra dig hvis du mener at du kan bidrage til projektet på anden vis. Måske er du journalist og kunne tænke dig at dokumentere forløbet?

"Jeg vil ikke ansøge, for jeg bliver alligevel ikke valgt" er en tanke du ikke må have, så SKRIV SKRIV SKRIV! Faktisk vil jeg så gerne høre fra dig, at hvis du ikke bliver valgt, får du 4 gratis personlige vejlednings-sessioner med mig (værdi 1800 kr.).

[contact-form-7 id="829" title="Contact form Phuket"]

top-banner-2